Friluftsturen på Bergs plads i Haderslev

 

Shelterpladsen - Dyrehaven Haderslev

Vi ankom til Dyrehaven i haderslev torsdag d. 9/6 kl 12:00. Dagen startede med at vi hentede vores ting og udstyr fra bilerne oppe på parkeringspladsen ned til shelterpladsen. Derefter pakkede vi vores ting ud og fandt sovepladser.

Bålsstedet - Dyrehaven Haderslev 

Sovepladsen

Efter vi havde pakket ud, gjorde vi klar til aftensmaden. Vi stod for at skulle lave grøntsagssuppe, så vi gik i gang med at skrælle og skære gulerødder, løg og porrer. Vi har valgt at lave grøntsagssuppe, da det er en nem aftensmad over bål og der er gode deltagelses muligheder for børn. Ligemeget hvilket niveau man har i et køkken, kan alle deltage. Der skal både skrælles og skæres grøntsager, laves bål, hente vand til suppen, røre rundt i gryden og holde øje med suppen. Der er derfor mange forskellige opgaver der skal klares suppen skal laves. 

Dette er derfor et godt læringsrum for børn, da de tager erfaringer fra hinanden og arbejder sammen for at få opgaven fuldført. Som en del af det pædagogiske friluftsliv, handler det om at skabe et læringsrum, hvor deltagerne skal i fokus, i samme grad som de færdigheder og kunstskaber som menes at høre til friluftslivet. Under en friluftstur giver det mange muligheder for læring gennem at være nysgerrig og undrende. Som pædagog skal man kunne lægge styringen fra sig, så turen ikke bliver en undervisningsform (Jeg viser, i øver og jeg kontrollerer), men derimod at vi lader børnene selv opleve og afveje naturens krav og udfordringer mod egne forventninger. 

Som tilknytning til dette er hensigten, at vi videregiver rige oplevelser og erfaringer, hvor fællesskabet ligger forud. Vi kan altså ikke organisere oplevelser og erfaringer, men kan vi derimod skabe forudsætninger for oplevelser og erfaringer.

Når vi taler om det læringsrum friluftslivet fører med sig, er det processerne der vægter en stor del af læringen. Det sætter sig ofte og dybere end enkelt færdigheder og kundskaber. 

I naturens læringsrum tilhører der også en del sociale momenter: at lytte til hinanden, lære af hinanden, finde fælles løsninger og fortolkninger, fordele arbejdsopgaver og kommunikere med ord og handling.  

Vi gik derefter igang med at lave bål, så vi kunne gå i gang med at forberede suppen. Bålet var tændt under hele turen. Bålet var både med til at skabe en stemning, men blev også brugt som en central del af madlavningen, da det var den måde vi tilberedte vores mad på. Bålet skaber en stemning af hygge og giver anledning til gode snakke. Dette giver en følelse af sammenhandling og det var ofte samlestedet for hele gruppen.

Maden blev færdig og herefter kunne vi alle smage hinandens retter.

Dagen efter forberedte vi morgenmad. Vores erfaring fra aftensmaden var, at vi havde alt for meget mad i overskud. Vores gruppe valgte derfor, at fravælge at lave fladbrød. Vi fik derimod serveret bananpandekager, æggetoast over bål samt røræg med bacon.

Eftersom vi ikke forberedte morgenmad, tog vi tjansen som opvasker :) Refleksioner over turen...

Litteratur

Bentsen, P., Andkjær, S. og Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv og mangfoldighed. I: Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik (s. 47-63). Kbh.: Munksgaard.

Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland.

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.