Dyrehold - Marsvin

Opgave A 

Valg af dyr:

    - 2x marsvin (hunner).

1. Vælg en bruger/borgergruppe

    - Dagtilbud 5-6 år (førskolegruppen).


2. Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

    - I flere institutioner har man erfaringer med at holde dyr hvor imod andre tager på besøg hos fx                bondegårde. Når man omgås dyr giver det børn mulighed for at lære at omgås dem, at have omsorg for dem og at tage ansvar og lærer sig selv og dyret at kende. Dette er noget de lærer sammen og med            pædagogerne.

    (Ernst-Ejbye, N. & Stokholm, D., 2015, s. 110)

a. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

    
    - Et godt kendskab til at holde dyr.

    - Læring om empati og sympati over for andre end sig selv.
    - Skabe nysgerrighed og viden om dyrets behov.
    - Ansvar.
    - Opmærksomhed på en andens behov.
    - Dyr i omgivelserne, naturfaglig viden.
    - Demokratisk - dannelsesmæssigt argument.
    - At aflæse adfærd (nonverbal kommunikation)

b. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

Hvad har marsvinet behov for?
   
    - Marsvinet skal være indendørs i ca 18-25 grader.
    - Må ikke stå i direkte sollys.
    - Marsvin er sociale dyr og derfor er det vigtigt at man har mere end ét marsvin.
    - Det er bedst at holde to hunner sammen, frem for to hanner, da hannerne kan komme op at slås.
    - Marsvin skal have c vitamin gennem kosten - Peberfrugt, blomkål, selleri, græs og mælkebøtter hver dag.
    - Marsvin skal have hø.
    - De skal have adgang til et hus.
    - De sviner meget - de skal derfor have rengjort deres huse ofte.
    - De har brug for plads til at aktivere sig selv.
    - Tænderne skal slibes ned gennem hø for, at undgå tandproblemer.

Hvordan skal marsvinet indrettes med henblik på oplevelses- og læringsmuligheder?

    - Buret skal være åbent, så buret er nemt at tilgå. På den måde kan børnene opleve marsvinets færden og adfærd uden at skulle forstyrre marsvinet hele tiden.
  
    - Marsvinet kan hurtigt blive bange, ved for hurtige bevægelser. Buret skal derfor stå i et rum uden for meget ligegyldig færden, så marsvinet ikke bliver stresset og bange.

   

    - Marsvinet skal have en aktiverings bane udendørs for, at blive aktiveret. På den måde kan børnene opleve marsvinets adfærd i andre omgivelser end i buret.

    

    - Marsvinet skal have løse ting i buret for at kunne aktivere sig selv. På den måde kan børnene opleve, at marsvinet selv indretter deres bur, som de gerne vil have det. De vil opleve, at sådan som de selv havde indrettet buret, vil ændre sig.

     

    - Marsvinet har særlige behov inden for foder. Det er derfor vigtigt at oplyse børnene, hvilket foder marsvinet kan tåle, samt behov for. Marsvinet har specielt brug for c vitamin gennem foder. Det kanderfor være en god idé, at indsamle græs og mælkebøtter sammen med børnene hver dag for, at                 marsvinene får dækket deres c vitamin behov.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

    - Observere og være nysgerrig på marsvinets adfærd

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?’

    - At børnene selv kan fortælle om dyret og derved viser større kendskab til det.
    - At børnene viser selvsikkerhed i at være i nærheden og være i nærkontakt med marsvinet.
    - At børnene kan være med til at fodre marsvinet og kunne forstå at aflæse dens adfærd (nonverbal             forståelse).
    - At børnene kommer med ideer til hvad man kan lege med marsvinet.

Opgave B

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.

Føde
- Der skal være adgang til mad og vand dagligt.
- Frisk hø, grønt græs (mælkebøtter, skvalderkål, kløver), diverse grøntsager (rodfrugter, rucola, peberfrugt, agurk, bladselleri, broccoli, kål, gulerødder med top, majskolbe, spinat og diverse frugter.
- Skål med marsvinepiller som supplement dagligt.
- Tænderne bliver slibes ned gennem hø for at undgå tandproblemer.
- Marsvinet fodres dagligt med rigeligt grønt der indeholder C-vitamin, der kan evt. gives C-vitamin som kosttilskud. C-vitaminholdigt grønt - Peberfrugt, blomkål, selleri, græs og mælkebøtter.


Burets indretning
- Burets størrelse skal minimum være 1,5m x 0,8m x 0,4m (l x b x h) for to marsvin.
- Adgang til løbegård på minimum 9m2 hver dag med adgang til skjul.
- Inventaret skal indeholde skjulesteder og gerne flere (sten, barkstykker, visne blade og andet godt der kan bruges til skjulesteder).
- Der skal være adgang til hø og halm, så marsvinet har en sovehule tilgængelig.
- Marsvinene må ikke stå i direkte sollys, træk eller røg.
- Marsvinet er flokdyr og der skal derfor være minimum 2 marsvin i buret.


Rengøring
- Et mindre bur skal rengøres to gange i ugen i buret med sæbe, hvor et større bur er efter behov.
- Marsvinene ekskrementer og foderrester skal gerne fjerne hver dag.


Formering
- Marsvin kan få op til 5 kuld om året, men yngler oftest i foråret.
- Drægtigheden er 59-72 dage.
- Kuldstørrelse: 1-6 unger, oftest 3-4.
- Ungerne må tidligst tages fra moderen efter 4 uger.


https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/Pasningsvejledninger/Dyrenes_Beskyttelse_-_Marsvin_-_2016-02-19.pdf

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).

Opgave C

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

Første aktivitet - mød et marsvin
Børnene får lov til at møde vores 2 marsvin, hvor de får mulighed for, at se og mærke hvordan marsvinet ser ud og hvordan de føles, under dette vil vi snakke om de ting vi ser. 

Snakken vil tage udgangspunkt i hvordan marsvinet ser ud og hvad der kendetegner marsvinet som en gnaver. Dernæst vil vi tage afsæt i tandsættet og kigge på hvordan gnavernes tænder adskiller sig fra vores egne tænder og andre dyrs tænder, som ikke er i gnaverfamilien. Med udgangspunkt i dette, vil vi fremvise kranier fra gnavere, så vi tydeligt kan se tandsættet tæt på. Vi vil også medbringe kranier fra andre dyr, for at kunne sammenligne fors-kellene på gnavernes tænder og eks. rovdyrs tænder.  Her vil vi også komme ind på hvordan vores egne tænder ikke ligner hverken gnavernes tænder eller rovdyrenes tænder.

Leg: Gæt hvilke dyr der er i familie med marsvinet - et visuelt billede af forskellige dyr og udvælg dem der ligner marsvinet, hvorfor og hvordan ligner de marsvinet?
Litteratur: undersøgelsesproces

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Mål for aktiviteterne

1. At skabe kendskab til dyrene/insekterne

2. Videregive viden om dyrene/insekterne

3. At skabe nysgerrighed og interesse 

4. At give børnene mulighed for at danne overblik og skelne mellem ligheder og forskelle på eks. tænderne på forskellige arter og forskellene på insekter der minder om hinanden. For derefter at kunne identificere dyret/insektet ud fra børnenes beskrivelser af hvad de ser.

I vores aktivitet om “mød et marsvin” giver vi børnene mulighed for at opleve marsvinet tæt på. Der vil med stor sandsynlighed være nogle børn der allerede har oplevet marsvinet tæt på, mens andre aldrig har set et marsvin før. Vores udgangspunkt er derfor at give børnene en bredere viden om marsvinet, som en art og hertil give dem mulighed for, at opleve ligheder og forskelle på arten (gnavere), sammenlignet med andre dyr eks. rovdyr. Kendetegnet for en gnaver er tænderne, så dette bliver vores udgangspunkt.

I aktiviteten “fang insekter” får børnene mulighed for, at se hvilke insekter der lever i det område hvor de har deres dagligdag og undervisning. Her kan børnene komme til, at opleve insekterne helt tæt på, da de nemlig får mulighed for at se dem tæt på igennem et forstørrelsesglas. Når de ser på insekterne gennem forstørrelsesglasset, vil vi spørge ind til hvad børnene ser og herefter bruge bogen til at identificere insekterne. Vi vil også komme ind på, hvilke insekter de kender og hvordan mange af dem ligner hinanden.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Det er pædagogens rolle at sørge for det praktiske så som anskaffelse af redskaber som et net og også at skaffe marsvin, fodre og passe dem, sørge for at de er sunde og raske og at de får det de har brug for det.

Der ud over er det også pædagogens rolle, at skulle lærer fra sig og at gå foran, samt ved siden af og vise børnene hvordan man fx håndtere et marsvin/insekter og videregive vores viden om marsvinet/insekter. Der vil med garanti være spørgsmål fra børnene, som vi ikke kan svare på, men her vil vi i samarbejde med børnene prøve at finde frem til svarene. Her er vores nysgerrighed vigtig, for på den måde får vi skabt en nysgerrighed hos børnene gennem vores.

Litteratur:

    Dyrenes Beskyttelse, (2013), Pasningsvejledning Marsvin. https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/Pasningsvejledninger/Dyrenes_Beskyttelse_-_Marsvin_-_2016-02-19.pdf

Opgave D 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

Der vil ikke rigtig ske meget med marsvinenes udvikling, de vil blive en smule større og bliver mindre sky og kommer mere frem for at snakke når der er nogle som kommer. Men derimod er der mulighed for at borgerne ændre sig, i at være mere glad både over for marsvinene og generelt i deres hverdag. Det kan også være at marsvinene bliver et sted hvor borgerne søger tryghed og omsorg hvis de har det svært.

Borgerne lære at skulle vise omsorg over for marsvinet og dermed også over for hinanden

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)

Borgerne bliver mødt med et bestemmelses ark og piktogrammer her er det meningen med at de skal se forskellen på dyrene og deres tænder, samtidig med at vi får en dialog om dyrene og borgerne for ny viden og kendskab inden for området.

Stilladsering af læreprocesser og Zonen For Nærmeste udvikling er begge udarbejdet af Vygotskij. Begge teorier støtter sig op af hinanden, da de nærmest har samme udbytte. 

Hvis vi arbejder ud fra NUZO-modellen, så står børnene i zonen “kan selv med hjælp”, hvor vi efter vores aktivitet håber at vi har givet dem viden og kendskab til dyrene til at de derefter måske kan selv, samt at kunne kende forskellen på dyrene og finde ud af hvordan deres tænder ser ud, for derefter at kunne sammenligne og se forskelle. 

Opgave E 

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

I løbet at vores tid med marsvinene har vi ikke lært meget nyt. Flere af os har haft marsvin selv eller havde i forvejen stor kendskab til dem. 

Vi har dog opdaget at der er mange regler omkring hold af marsvin, som vi ikke kendte til helt ned i detaljer, så som de specifikke mål at deres bur, eller at man skulle mindst have to sammen. 

Vi er blevet lidt klogere på hvad de må spise og hvorfor. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Når man anskaffer sig et dyr i en institution, hvem skal man så tage hensyn til? allergier, frygt osv.

Hvor går grænsen for dyreplageri? - hvordan leger børn med dyret

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Det pædagogiske perspektiv består af: Ansvarsfølelse, empati og samarbejde. Den naturvidenskabelige del består af: Viden om marsvin, udseende og deres behov. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

At vi har samarbejdet i vores studiegruppe og været nysgerrige på ting sammen. 

Fremadrettet kunne det være rart hvis ikke alle opgaver/fremlæggelser ligger på samme tid.