Fremlæggelse - Fjordskolen
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.
Første aktivitet - fange insekter
Denne aktivitet går ud på at fange insekter med slagnet og herefter undersøge dem.
Børnene går rundt med et slagnet og fanger insekter, derefter vil vi skabe en dialog med dem, om hvad det er for et dyr de har fanget, hvad der kendetegner det (Ben, farve, mønster, skjold) og hvad der fanger børnene ved de her dyr. Vi har en bestemmelsesdug med for, at kunne se og bestemme hvilke dyr det er børnene har fanget og hvad der kendetegner insekterne. Derudover har vi forstørrelsesglas, hvor de kan komme helt tæt på dyret og se de små ting.
Anden aktivitet - mød et marsvin
Børnene får lov til at møde vores 2 marsvin, hvor de får mulighed for, at se og mærke hvordan marsvinet ser ud og hvordan de føles, under dette vil vi snakke om de ting vi ser.
Snakken vil tage udgangspunkt i hvordan marsvinet ser ud og hvad der kendetegner marsvinet som en gnaver. Dernæst vil vi tage afsæt i tandsættet og kigge på hvordan gnavernes tænder adskiller sig fra vores egne tænder og andre dyrs tænder, som ikke er i gnaver familien. Med udgangspunkt i dette, vil vi fremvise kranier fra gnavere, så vi tydeligt kan se tandsættet tæt på. Vi vil også medbringe kranier fra andre dyr, for at kunne sammenligne forskellene på gnavernes tænder og eks. kattetænder.
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Mål for aktiviteterne
At skabe kendskab til dyrene/insekterne
Videregive viden om dyrene/insekterne
At skabe nysgerrighed og interesse
At give børnene mulighed for at danne overblik og skelne mellem ligheder og forskelle på eks. tænderne på forskellige arter og forskellene på insekter der minder om hinanden. For derefter at kunne identificere dyret/insektet ud fra børnenes beskrivelser af hvad de ser.
I vores aktivitet om “mød et marsvin” giver vi børnene mulighed for at opleve marsvinet tæt på. Der vil med stor sandsynlighed være nogle børn der allerede har oplevet marsvinet tæt på, mens andre aldrig har set et marsvin før. Vores udgangspunkt er derfor at give børnene en bredere viden om marsvinet, som en art og hertil give dem mulighed for, at opleve ligheder og forskelle på arten (gnavere), sammenlignet med andre dyr eks. rovdyr. Kendetegnet for en gnaver er tænderne, så dette bliver vores udgangspunkt.
I aktiviteten “fang insekter” får børnene mulighed for, at se hvilke insekter der lever i det område hvor de har deres dagligdag og undervisning. Her kan børnene komme til, at opleve insekterne helt tæt på, da de nemlig får mulighed for at se dem tæt på igennem et forstørrelsesglas. Når de ser på insekterne gennem forstørrelsesglasset, vil vi spørge ind til hvad børnene ser og herefter bruge bestemmelsesdugen til at identificere insekterne. Vi vil også komme ind på, hvilke insekter de kender og hvordan mange af dem ligner hinanden.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Det er pædagogens rolle at sørge for det praktiske så som anskaffelse af redskaber som et net og også at skaffe marsvin, fodre og passe dem, sørge for at de er sunde og raske og at de får det de har brug for det.
Der ud over er det også pædagogens rolle, at skulle lærer fra sig og at gå foran, samt ved siden af og vise børnene hvordan man fx håndtere et marsvin/insekter og videregive vores viden om marsvinet/insekter. Der vil med garanti være spørgsmål fra børnene, som vi ikke kan svare på, men her vil vi i samarbejde med børnene prøve at finde frem til svarene. Her er vores nysgerrighed vigtig, for på den måde får vi skabt en nysgerrighed hos børnene gennem vores.
Naturdannelsens fem elementer
Vi har gennem naturdannelsens fem elementer taget udgangspunkt i det erfaringsbaserede, kognitive og det følelsesmæssige element som vi mener bliver repræsenteret gennem vores dyrehold.
Erfaringsbaserede: Ud fra det erfaringsbaserede element kan vi tage afsæt i, at børn i dag ofte har eller har haft en relation til dyr gennem deres opvækst. Det vil sige, at børn i deres opvækst har eller har haft kendskab med dyr i en eller anden form. Det kan være de enten selv har haft et kæledyr eller at de igennem deres familie, venner eller deres generelle dagligdag har oplevet relationer til dyr. Børn ved derfor ofte godt hvordan de skal interagere med dyrene, når de møder dem. Vores oplevelse af børnene på fjordskolen var, at de var meget optaget af være i tæt kontakt med marsvinene. De fleste udviste trygge relationer til marsvinene og ville gerne sidde og være i nær kontakt med dem. Der var dog også få der ikke havde set et marsvin før og som i starten trak sig lidt i baggrunden. Dette tyder på, at deres erfaringer med nær relation til dyr ikke har været en del af deres opvækst, hvorimod de børn der selv har eller har haft kæledyr havde nemmere ved, at tilgå marsvinene. De børn der ikke var trygge ved marsvinene i starten erfarede hurtigt fra de andre, at marsvinene var meget fredelige og i stedet gav smil på læben.
Kognitive: Ud fra det kognitive element erfarede vi at flere af børnene havde en bred viden om marsvin og deres artsfæller. De børn der vidste noget om marsvin var hurtige til at fortælle os og deres venner alt hvad de vidste og spørge ind til det de ikke vidste noget om. Vi oplevede at børnene stillede mange undrende spørgsmål om marsvinene generelt og om det de observere ved vores marsvin, bl.a. om deres udseende. Nogle af spørgsmålene kunne vi hurtigt og nemt svare på og nogle af dem fik også os til at tænke og undre os og på den måde lærte vi noget sammen.
Vi viste dem nogle kranierne vi havde med og fortalte dem at det var fra dyr der mindede om marsvin, her var de hurtige til at nævne kaniner og fordi de fodrede dem med mælkebøtteblade og derved kunne se deres tænder, lagde de også mærke til at der var lighed mellem marsvinenes tænder og kraniernes tænder.
Vi oplevede at de tre grupper var forskellige steder i deres kognitive udvikling og det havde betydning for deres interaktion med marsvinene
Følelsesmæssige: ud fra det følelsesmæssige element, kan vi se at børne fik en relation med marsvinene da de alle sammen var henne og snakke med dem, alle børn spurgte også ind til hvad de hed og hvor gamle de var og de fik også lov til at giv dem græs og mælkebøtte. det var også nogle af børne som havde det svært med at de skulle vider til en ny gruppe da de gerne ville snakke lidt mere med marsvinene.
Der var også mange af børne som sammenlinge marsvinene med de kæledyr de har derhjemme, hvor vi også fik en dialog om hvad deres kæledyr hed og hvad for et dyr de havde.
Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. (s. 24-25)
Evaluering af forløbet - fjordskolen
Igennem dagen med børnene og projekterne/processerne, har vi erfaret at børnenes udviklingsalder har en stor betydning for processen. Vi oplevede at det gik godt for vores proces blandt alle grupper, men dog stod den ene gruppe ud, da deres fokus på marsvinene vækkede større interesse hos nogle af børnene frem for andre og de dertil havde svært ved at slippe interessen for dem igen. Der oplevede vi, at vi skulle have mere fokus på, at holde processen med insekterne spændende for disse børn, både for at fastholde deres koncentration men også for at få opmærksomheden væk fra marsvinene, da det var dem de havde fået øje på og havde mest interesse i. Vi fandt derudover også ud af, at det var godt at vi ventede med marsvinene til sidst, da det var det børnene typisk var mest interesserede i. Vi tog derfor den erfaring med videre, at hvis vi havde startet ud med at præsentere marsvinene ville de have haft svært ved at have fuldt fokus på insektjagten. På den måde havde de noget at se frem til, men også at de til sidst kunne sidde og slappe og skabe en relation til dyrene, frem for at vi starter med at kroppen kommer ned på lavt blus og vi derefter skal ud at bevæge os og bruge kroppen aktivt.
Ud fra de 3 gange valgte vi, at prøve at skifte terræn i forhold til at være på insektjagt. Da vi tog på insektjagt med den første gruppe, der prøvede vi at gå hen til et terræn der var tørt men samtidig også lidt mere fugtigt da vi kom ned til en lille bæk. Anden gang gik vi hen til en større græsplæne som var meget tør. Der erfarede vi, at vi fik de største fangst ved det fugtige terræn, såsom frøer, edderkopper, bænkebiddere osv. Så vi valgte derfor, at tage ned til det fugtige terræn med den sidste gruppe da det var det vi havde bedst erfaringer med.
Kommentarer
Send en kommentar