Biotop - Hjelm skov

Biotop ved Hjelm skov i Aabenraa - eng

Billede af vores biotop

Kort over vores biotop

10 planter fra vores biotop

Kær-Padderok

Eg

Skov skræppe

Steppe-Ranunkel 

Almindelig vedbend

Bøgetræ

Skov-Forglemmigej

Eng Nellikerod

10 dyr fra vores biotop

Lundsnegl

Bænkebidder

Sommerfuglelarve 

Bi

Biotop fremlæggelse

Afprøvelse

*Alle grupper får lov til at lave en kartoffelfælde*

Hvor tror I at der kommer flest dyr i fælden? Et fugtigt eller et tørt sted?

Hvordan ville I grave kartoflerne ned i jorden?

1. Beskriv de aktiviteter, I har afprøvet på jeres biotop - anvend foto /film til at fastholde forsøg, processer, produkter mm. på jeres blog

Aktivitet 1: 

Kartoffelfælde: Vi har lavet 4 kartoffelfælder, som vi har sat 4 forskellige steder på vores biotop. 2 af dem blev sat i et lidt fugtigere terræn og de 2 resterende blev gravet ned et mere tørt sted.

 

Aktivitet 2: 

Presse blomster/blade: Vi har presset blomster og blader som vi har fundet ude ved vores biotop, først gik vi rundt og fandt de 10 forskellige planter derefter undersøgte vi hvad det var for nogle plantearter og deres navne, efter det tog vi tilbage på skolen hvor vi fandt nogle gamle bøger og lå planter i dem så de fik dem presset, efter 1 uge kiggede vi til dem igen for at se hvordan det så ud, her var de allesammen presset og tørre. Derefter

tegnede vi de tørrede planter, grunden til at vi tegner dem er, for at børnene kan se og have fokus på detaljerne. På den måde lægger børnene mere mærke til forskellighederne og lighederne de kan opleve ved planter.

SMTTE: 

Sammenhæng:

Aktiviteten foregår udenfor, gerne i en skov. Det kan udøves med en gruppe mellem 2-6 børn. 

Der skal bruges: 

• En ske

• En kniv 

• Tændstikker/tandstikker

• Kartoffel 

• Skovl

Mål: 

Målene for aktiviteten er at udvide børnenes viden og kendskab til insekter/dyr samt lære at identificere, kategorisere og artsbestemme insekter og dyr. Hermed videre, at åbne op for børns nysgerrighed for at undersøge naturen og hvad der lever i den.

Tiltag: 

Vi vil starte med at bygge 4 kartoffelfælder, som vi vil lægge ud i skoven. Børnene får selv lov til at bygge en i hold af 2-6 børn. Herefter vil vi gå ud i skoven og finde et område hvor mennesker ikke færdes dagligt, hvor børnene kan grave huller til kartoffelfælderne. 2 af dem blev sat i et lidt fugtigere terræn og de 2 resterende blev gravet ned et mere tørt sted. Efter et par dage, vil vi tage ud i skoven igen og tage kartoffelfælderne med hjem i en spand. Børnene får nu mulighed for at finde frem til hvilke dyr der er hoppet i fælderne, samt hvilken fælde der var størst succes i.

Tegn: 

Børnene tager del i aktiviteten og stiller sig nysgerrig, undrende og engageret i forhold til hvad der sker og kunne ske.

Evaluering: 

Fortsættelse følger…….. 

2. Beskriv og begrund jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med jeres aktiviteter. Formulér mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbøgerne til at underbygge jeres argumenter og anvend evt. en didaktisk model. 

Kartoffelfælde: 

Vi udhulede kartoflerne med en ske og brugte tandstikker til at sætte dem sammen igen. Vi satte 2 af dem ned så hullet ind til midten var lodret i jorden og de resterende 2 blev sat vandret ned i jorden. 

Derudover skar vi 2 kartofler på det ene led og de sidste 2 på det andet led. Det vil sige, at 2 af dem skar vi vandret på det lange led og de resterende skar vi vandret på det korte led. 

Ud fra vores forsøg med kartoffel fælderne, så havde vi mest succes med dem der var i det tørre terræn og dem der var gravet ned med hullet vandret samt dem der havde det bredeste hule rum. Det var i disse kartofler, at vi fandt flest dyr, samt de kartofler hvor dyrene havde spist mest fra.

Efter vi har været ude og se hvad vores kartoffelfælder har tiltrukket af insekter og dyr, så vil vi sammen med børnene efterfølgende finde ud af hvilke arter der er hoppet i vores fælder, samt forsøge at finde frem til den specifikke art. Børnene får her også lov til at se og opleve de insekter og dyr helt tæt på og har her mulighed for at kunne benytte sig af forstørrelsesglas og insektglas, for nemmere at kunne se forskellene og lighederne på de mange forskellige arter. Gennem brugen af insektglas og forstørrelsesglas vil vi i selskab med børnene artsbestemme de forskellige dyr via en bogen “Insekter i Danmark” samt en bestemmelsesdug (Ejby-Ernst, N. & Stokholm, D., 2015, s. 115). Vores mål er at børnene får en større viden og kendskab til insekterne, samt videregive interessen og nysgerrigheden ved at opleve dyrene tæt på.

Det at bestemme arter ses som en evne til at kunne sammenligne og derudover at kunne se forskelle og ligheder. Så for at fastholde menneskets behov for, at inddele omverdenen i kategorier, gør vi brug af bogen i vores aktivitet, for at understøtte dette behov. Børnene kan via bogen få hjælp til at inddele, samt kategorisere de dyr og insekter vi finder i vores kartoffel. 

Ifølge Østergaard, benytter børn sig også af denne teori i vores aktivitet, da de per automatik har et behov for, at opdele og sammenligne de forskellige dyr vi møder. (Ejby-Ernst, N. & Stokholm, D., 2015,  s. 201).